Velkommen hos Brumbasserne
I Brumbassegruppen er vi 6 dagplejere. Vi bor tæt på hinanden i området omkring Mosede Bygade og Blågårdsvej, og så Lone ude ved Silvan.Vi mødes i legestuen spejderhytten Splinten, hvor børnene er en del af en større gruppe, så de kan danne gode venskaber på tværs af deres faste dagplejegruppe.
Vi arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner (link) og tager hvert år udgangspunkt i et af seks temaer.
Brumbasserne tror på, at nærvær og tryghed i en lille kendt gruppe, hvor vi sammen udforsker den store og spændende verden, er en god start på livet for dit barn.