BørneIntra v2.16

Dagplejen - et trygt sted at være

Skiftende billeder

Greve dagpleje tilbyder en tryg og rolig hverdag i familiære omgivelser med pædagogisk tilsyn. Greves dagplejebørn får en god start på livet i overskuelige rammer med 3 - 4 andre børn, hvor de oplever genkendelighed i det lille trygge miljø og bliver mødt af den samme omsorgsperson hele dagen. En gang om ugen lærer børnene at skabe sociale relationer til andre børn og at indgå trygt i et større fællesskab, når dagplejerne mødes i legestuegrupper. Som forældre får du et tæt samarbejde med din dagplejer med mulighed for god og tæt dialog omkring dit barns udvikling og hverdag. 

Dagplejen er i rivende udvikling. Vores dagplejere har bl.a. en certificering i idræt, vi arbejder med øget indsats for udsatte børn og familier samt for tidligt fødte børn, og vi har 5 dagplejere ansat i vores såkaldte "Skærmet tilbud" til børn med særlige behov. Vi har 52 dagplejere ansat fordelt i 4 distrikter.

 

 

 

 

Seneste nyhed...

p.t. ingen nyheder

Opslagstavle...

  •  Opslagstavleikon

    Onsdag den 10.maj 2017 holdt vi dagplejensdag i Greve.

    Dagplejerere, pædagoger, børn og forældre mødtes på Greve Station, hvorefter alle gik i fælles optog til Greve Idræts Hal. Borgmester Pernille Beckmann tog imod os og bød velkommen til festdagen. 

    Børnene startede med formiddagsboller og frugt, efterfulgt af div. bevægelses aktiviteter samt Jungle Jim der kom og underholdte med et musik-show.

    Vi sluttede dagen med fællessang og frokost inden vi tog hjem igen.

     

    Tak til forældrene, som tog sig tid til at være med på dagen.

    Håber vi ses til næste år.

     

    Hilsen Dagplejeudvalget

     

    Følgende havde givet sponsorgaver til alle børn :

    Bake Shop, Hundige Strandvej - boller

    Rema 1000, Greve Strandvej - bananer og tilskud til figenstænger

    BWT, Geminivej - drikkedunke 

    Kildebrønde Frugtplantage - en kasse æbler

    Anders Steen Hansen fra Lydstudiet.com Ølsemagle for musikken til fællessangen

    Dagplejer Lone Arenshøj Andersen for sang-stemmen

    Ravn Blomster havde givet tilskud til borgmester buketten

    17-05-2017