PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

 

Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele:

  1. Beskrivelse af praktikstedet
  2. Uddannelsesplan for første praktikperiode
  3. Uddannelsesplan for anden praktikperiode
  4. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode
    1. Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge
    2. Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne
    3. Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer

 

 

A. Beskrivelse af praktikstedet

Institutionens navn:

Børnehaven Abels Hus

Adresse:

Skoleager 3, 2670 Greve

Tlf.:

43690719 /30663871

E-mailadresse:

sta@greve.dk

Hjemmesideadresse:

 

Åbningstider:

Man-tors 6:45-17:15 Fre: 6.45 – 16.30

Institutionsleder:

Stine Andersen

Fysiske rammer, ude og inde:

Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet)

Institutionen består af 4 stuer, fællesrum og en dejlig stor legeplads med masser af kroge og gamle træer. Vi har et bålhus.

Der er legepladser og boldbaner i umiddelbar nærhed.

Vi ligger tæt på skov og strand og offentlige transportmidler. Bus 600s kører lige til døren.

Antal børn/unge/voksne:

Abels Hus har ca. 85 enheder

Aldersgruppe:

2-6 år

Beskrivelse af målgruppen:

Børnene i Abels Hus kommer fra de omkring liggende boligkvarterer. Den største del af børnene er af dansk oprindelse. Børnegruppen er harmonisk og uden store problemstillinger

Indsatsområder/ aktuelle projekter:

Inklusion, venskaber, Digital leg og læring, læringsmiljøer, Skoleparathed, ord sætter spor, traditioner, udeliv, motorik, JTI profiler, kommunikation, forældresamarbejde, projektarbejde, dokumentation

Arbejdsmetoder:

Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor.

Anerkendende pædagogik er en grundsten i vores tilgang til børnene, fordi vi ønsker at have fokus på børnenes ressourcer fremfor deres svagheder.

Vi arbejder med Marte meo og laver indimellem videooptagelser af vores hverdag med børnene.

Pædagogiske lære planer

Vi ønsker at give børnene mulighed for at vælge til og fra og strukturerer derfor de voksnes tid.

Tværprofessionelt samarbejde:

Faggrupper som institutionen samarbejder med.

Psykolog

Talepædagog

Sundhedsplejerske

Familierådgivere

Tolk

Skoler

SFO

Vuggestuer

Dagpleje

 

Personalegruppens sammensætning:

Energisk personalegruppe med 8 pædagoger (inkl. pædagogisk leder) 4 medhjælpere, 1 pædagogstuderende og indimellem øvelsespraktikanter samt PAU praktikanter.

Linjefagsmuligheder på praktikstedet

Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt kryds

Sundhed, krop og bevægelse

x

Udtryk, musik og drama

 

Værksted, natur og teknik

x

Specialiseringsmuligheder på praktikstedet:

For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet

Børn og Unge

x

Mennesker med funktionsnedsættelser

 

Mennesker med sociale problemer

 

Praktikvejlederens kvalifikationer:

Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer.

 

 

Praktikvejleder kursus

(2 dages kursus)

2

Praktikvejlederuddannelse

(6-8 ugers uddannelsesforløb)

1

Andet/andre uddannelser

5

Forbesøgets tilrettelæggelse

Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget:

  • Den studerendes praktikdokumentet med den studerendes forberedelse til forbesøget
  • Dialog om praktikstedsbeskrivelsen
  • Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start
  • Introduktion til praktikstedet
  • Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v.
  • Praktikstedets forventninger til den studerende
  • Drøftelsen af læringsmål, uddannelsesplan og målformuleringen
  • Den studerendes mødeplan

Vi forventer at den studerende aftaler besøg inden praktikstart.

Ved dette besøg vil den studerende få følgende gennemgået/udleveret:

  • Mødeskema
  • Plan over personalemøde og forældrearrangementer
  • Personalehåndbog
  • Straffe-/børneattest
  • Personlige oplysninger
  • Introduktion til praktikstedet/rundvisning
  • Introduktion til JTI
  • Forventningsafklaring
  • Planlægning af den første tid Abels Hus

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med

  • Godkendelse af læringsmål
  • 2/3 udtalelse
  • Afsluttende evaluering og indstilling

Hvordan og hvornår finder det sted?

 

Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet

Vi følger planen fra seminariet og booker tider til læringsmålsgodkendelse på fronter.

Læringsmålene ligger til grund for vejledning, er der bekymringer for om målene kan opfyldes ligger vi en plan sammen med den studerende og seminariet.

Dato for sidste revidering:

3/6 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

B. Uddannelsesplan for første praktikperiode

Tema: Den pædagogiske relation

 

Kompetencemål for første praktikperiode

Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan:

  1. indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis
  2. indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer
  3. deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer
  4. opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis
  5. begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og
  6. demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode

  1. Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces
  2. Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen
  3. Kommunikation, samspil og konflikter i relationer
  4. Magt og etik i relationer

 

Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF’erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde.

 

 

Den studerende har mulighed for planlægge og udføre forløb af kortere eller længere varighed, med udgangspunkt i analyse af børnegruppens behov og med støtte fra vejleder og eller personale i huset.

Den studerende kan planlægge pædagogiske forløb med en gruppe børn. F.eks. for at fremme relationer og inklusion.

Til vejledning vil den studerende og vejleder sammen læse relevant litteratur, i forhold til den studerendes mål.

Der vil være mulighed for at planlægge pædagogiske diskussioner til personale møder eller børnemøder, med afsæt i pædagogisk praksis.

Med stor vægt på relationer og inklusion er vores faglige refleksion bygget op på praksisfortællinger. Vi har alle forskellige relationer til børnene, hvilket gør at vi er i stand til at se det enkelte barns udvikling fra mange vinkler. Derved kan vi, i fælleskab, finde metoder som giver det enkelte barn størst mulighed for indflydelse på egen udvikling.

Den studerende vil blive inddraget i denne refleksion i det daglige, på personalemøder, på børnemøder og som observatør ved forældresamtaler.

Vi reflekterer jævnligt over den voksnes rolle i forhold til børnegruppen, hvornår er vi styrende og hvornår er vi observerende. Også her inddrages den studerende.

Vi har fokus på vigtigheden af at alle børn indgår i relationer og vores indflydelse på dannelsen af relationer børnene imellem og mellem børn og voksne.

Konflikthåndtering er dagligt kilde til refleksion over hvilke magtpositioner vi bringer i spil. Vi er opmærksomme på de roller vi indtager overfor børnene, når vi mægler i børnenes konflikter.

Der gives plads til at den studerende kan observere og forholde sig undrende til vores praksis.

 

 

Særlige informationer om 1. praktikperiode

 

Arbejdsplan for studerende:

Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene?

Den studerendes arbejdstider vil så vidt muligt være identiske med praktikvejlederens. Det betyder at der vil være skiftende arbejdstider indenfor institutionens åbningstider. Den studerende vil ikke skulle arbejde alene men vil indimellem være alene i kortere tidsrum.

 

Den studerendes placering på praktikstedet

Tilknytning til gruppe/stue/afdeling.

Studerende i 1. Praktikperiode vil fortrinsvis være tilknyttet Skarnbassen , vejleder Dorte eller De Grimme Ællinger ( før skolegruppe), vejleder Karina

 

Organisering af praktikvejledning

Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?

Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen?

Læringsmålene og praktikdokumentet er udgangspunkt for vejledning.

Den studerende laver dagsorden samt tager referat.

Der planlægges vejledning ca. 1 gang om ugen. Er der i perioder brug for mere eller mindre vejledning aftales dette med praktikvejleder.

Er der specifikke emner, den studerende ønsker vejledning i, varetages dette af den mest relevante medarbejder.

 

Anbefaling af relevant faglitteratur

 

Beskrivelser af børns udvikling 0-6 år – f.eks. Daniel Stern

Finde litteratur om marte meo

Skal vi udvikle et artikel kompendium som passer til forskellige fokus områder

 

 

 

 

 

C. Uddannelsesplan anden praktikperiode

Tema: Den pædagogiske institution

 

Kompetencemål for anden praktikperiode

Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan:

  1. indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde
  2. deltage i udviklings- og forandringsprocesser
  3. planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer
  4. dokumentere og formidle pædagogisk praksis og
  5. begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode

  1. Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende
  2. Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling
  3. Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår
  4. Praktikstedets organisation, kultur og ledelse
  5. Internt og eksternt samarbejde
  6. Magt og etik i den institutionelle ramme

Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF’erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde.

 

Som daginstitution udfylder vi en vigtig rolle i lokal samfundet. Institutionen ligger tæt på en skole, som en stor del af vore børn starter på.

Vi har mange familier som har haft flere børn i Abels Hus. Vi er opmærksomme på vores rolle i forhold til børnenes omsorg, opdragelse og udvikling også set i et samfundsmæssigt perspektiv. Det betyder at vi løbende justerer vores struktur og fokusområder efter den børnegruppe/forældregruppe vi har.

Personalet er fordelt på 4 stuer men vi arbejder meget på tværs. Det forventes at den studerende er fleksibel og omstillingsparat både hvad angår opgaver som struktur.

Hele personalegruppen er JTI testet og vi bruger bevidst de forskellige typekoders kvaliteter i vores daglige organisering. Samtidig er det ofte et punkt på dagsordenen til personalemøder. Vi bruger den forståelse vi får for hinandens typekoder/ reaktionsmønstre til at reflektere over vores forskellige bidrag til samarbejdet.

Vi er i distrikt med 4 andre institutioner, hvilket åbner mulighed for at tættere samarbejde på tværs. Ledelsesmæssigt betyder det at de pædagogiske ledere har et tæt teamsamarbejde med distriktsleder i spidsen.

Vi samarbejder med relevante ressourcepersoner ( f.eks. psykolog, talepædagog) og den studerende vil have mulighed for at følge evt. forløb.

Vi er bevidste om vores kommunikative magt og vi reflekterer ofte over hvordan vi kan møde forældre og børn på en etisk og respektfuld måde.

 

 

 

 

Særlige informationer om 2. praktikperiode

 

Arbejdsplan for studerende:

Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene?

 

Den studerende indgår i normeringen på lige vilkår med resten af personalegruppen. Arbejdstidsskemaet vil være med skiftende tider indenfor institutionens åbningstid. Der skal påregnes 1 personalemøde pr. måned, som foregår i aftentimerne.

Vi forventer at den studerende er fleksibel, til en vis grad kan arbejde selvstændigt.

 

 

 

Den studerendes placering på praktikstedet

Tilknytning til gruppe/stue/afdeling.

 

Den studerende  i 2. Praktik periode vil være tilknyttet De Vilde Svaner, praktikvejleder Ayo

 

Organisering af praktikvejledning

Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?

Læringsmålene og praktikdokumentet er udgangspunkt for vejledning.

Den studerende laver dagsorden samt tager referat.

Der planlægges vejledning ca. 1 gang om ugen. Er der i perioder brug for mere eller mindre vejledning aftales dette med praktikvejleder.

Er der specifikke emner, den studerende ønsker vejledning i, varetages dette af den mest relevante medarbejder.

 

 

Anbefaling af relevant faglitteratur

 

Peter Ø. Andersen: Pædagogens praksis; Pædagogiske læreplaner; Serviceloven; Susanne Idun Mørch: Individ, institution og Samfund.

 

 

 

 

 

D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode

Tema: Den pædagogiske profession

Kompetencemål for tredje praktikperiode

Målet er, at den studerende kan

  1. beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession
  2. yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov
  3. redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt
  4. skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og
  5. redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode

  1. Professionens arbejds­områder og opgavefelt
  2. Pædagogiske handle­former og pædagogiske metoder
  3. Professionens vidensformer, faglige ker­nebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder
  4. Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling
  5. Professionsbevidsthed og -identitet
  6. Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver

 

Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF’erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde.

Som pædagoger har vi et bredt arbejdsfelt. Vi skal inkludere mange forskellige slags børn og deres familier. Vi har en enorm tavs viden om børnenes trivsel, som det er vores fornemste opgave at få i talesat. Vi er en vigtig brik i børnenes dannelse til demokratiske samfundsborgere i et omskifteligt samfund. Derfor er det vigtigt at vi er vores profession bevidst og at vi synliggør vores arbejde.

Vi bruger mange forskellige metoder for at kunne tage udgangspunkt i det enkelte barns behov. Bl.a Marte Meo, praksisfortællinger, dokumentation. Vi tager billeder, laver video, skriver dagbog og er åbne overfor nye dokumentationsformer, da vi hele tiden søger at udvikle den del af vores praksis. Så her kan den studerende også være med til at  udvikle.

Vi samarbejder med relevante ressourcepersoner ( f.eks. psykolog, talepædagog) og den studerende vil have mulighed for at følge evt. forløb.

 

Vi reflekterer over vores praksis så ofte det kan lade sig gøre – struktureret på personalemøder og spontant i praksis.

Vi taler om vores roller i forhold til børnene og deres forældre og hvilken betydning vores arbejde har. Vi har en forventning om at den studerende reflekterer over egen rolle.

Vi giver feedback og sparring til hinanden – i forhold til vores pædagogiske arbejde. Vi er åbne overfor kritik og sætter pris på det friske pust det er når en studerende sætter vores pædagogiske arbejde i fokus.

 

Vi har en forventning om at den studerende, sammen med vejleder, formår at sammenkæde teori og praksis – ved på vejledningstimerne at planlægge læsning af relevant faglitteratur, som kan bruges i refleksion over det pædagogiske arbejde.

I denne praktikperiode er vi, i personalegruppen, bevidste om at den studerende meget snart skal være en kollega. Vi vil støtte den studerende i at blive sikker i sin faglige identitet og opmærksom på egen rolle i forhold til det pædagogiske arbejde.

 

 

 

Særlige informationer om 3. praktikperiode

Arbejdsplan for studerende:

Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene?

Den studerende indgår i normeringen på lige vilkår med resten af personalegruppen. Arbejdstidsskemaet vil være med skiftende tider indenfor institutionens åbningstid. Der skal påregnes 1 personalemøde pr. måned, som foregår i aftentimerne.

Vi forventer at den studerende er fleksibel, kan arbejde selvstændigt.

 

 

 

Den studerendes placering på praktikstedet

Tilknytning til gruppe/stue/afdeling.

Den studerende i 3. Praktikperiode vil være tilknyttet De Vilde Svaner, praktik vejleder Ayo

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen

Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet

Læringsmålene og praktikdokumentet er udgangspunkt for vejledning.

Den studerende laver dagsorden samt tager referat.

Der planlægges vejledning ca. 1 gang om ugen. Er der i perioder brug for mere eller mindre vejledning aftales dette med praktikvejleder.

Er der specifikke emner, den studerende ønsker vejledning i, varetages dette af den mest relevante medarbejder.

 

 

 

Anbefaling af relevant faglitteratur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D. a) Specialiseringsmuligheder

Børn og Unge

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF’er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted.

Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder?

 

Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser

 

Vi arbejder løbende med vores syn på børnene ved hjælp af : Refleksion dokumentation, struktur, læringsmiljøer/ stile

Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår

Vi arbejder med inklusion bla. ved hjælp af mobbekuffert, venskabsgrupper, konflikthåndtering,

Inklusion og eksklusion

 

 

Etik/ magt, mobbekuffert, vanskabsgrupper

Omsorg, magt og relationsdannelse

 

 

Bevidsthed om egen rolle, magtfordeling og kommunikation

Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter

 

 

Deltage i praksis, observationer, nærværende igangsættende voksne, planlægning, projekter, åbent hus

Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner

 

 

Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats

 

Den studerende kan deltage i:

Snakke med psykolog, planlægning af forløb, sprogstimulerende indsats, to sprogsscreening

Forebyggende arbejde og interventionsformer

 

 

Samarbejde med ressourcepædagoger, ppr og andet tværfagligt samarbejde

Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende

 

Lov om social service

Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud

 

Den studerende har mulighed for at deltage i sprogvurdering.

PLP revideres hvert andet år og der vil være mulighed for at komme med forslag, stille spørgsmål til pædagogisk læreplan kontra praksis.

Er det tid til evaluering i praktikperioden, vil den studerende blive inddraget i processen

Skolestart og fritidsordning. Overgang fra

daginstitution til skole

 

 

Vi har samlet de ældste børn på en stue. Her er der rig mulighed for at deltage i samarbejde med personale, skole og forældre omkring skoleparathed og skolestart

Andre specialiseringsmuligheder?

 

Marte Meo

To sprogsscreening

Sprogvurdering

Motorisk screening

Læringsmiljøer/ stile

JTI

Digitalisering – Leg og Læring

Inklusion

Udeliv/ dyreliv ( en medarbejder har kørekort til zoo’s skoletjeneste)

Dokumentation

Kommunikation

Voksen struktur

Skoleparathed

Pædagogisk udviklingsarbejde

Innovation

 

 

 

 

 

D. b) Specialiseringsmuligheder

Mennesker med nedsat funktionsevne

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF’er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted.

Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder?

Vi har pt. Ikke nogen børn med nedsat funktionsevne

Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser

 

 

Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår

 

Funktionsnedsættelse og livsmuligheder

 

 

 

Inklusion og eksklusion

 

 

Omsorg, magt og relationsdannelse

 

 

 

Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle

 

 

Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen

 

 

Brugerinddragelse og rettigheder

 

 

 

Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger

 

 

Kompensationsmuligheder

 

 

Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser

 

 

Andre specialiseringsmuligheder?

 

 

 

 

 

 

D. c) Specialiseringsmuligheder

Mennesker med sociale problemer

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF’er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted.

Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder?

 

Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser

 

Vi ser på børnenes udvikling generelt og støtter dem der hvor der er behov for ekstra indsats. F.eks inddrager vi andre faggrupper til forældresamtaler.

Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår

Vi ser på børnenes vilkår i deres familier og indimellem er der behov for at vi støtter og vejleder, forældrene.

Inklusion og eksklusion

 

 

Vi er opmærksomme på at alle børn har en god ven. Vi planlægger ture og aktiviteter med venskaber i fokus.

Omsorg, magt og relationsdannelse

 

 

 

Opsøgende arbejde og interventionsformer

 

 

 

Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen

 

 

 

Brugerinddragelse og rettigheder

 

 

 

Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen

 

 

Misbrug og psykiske lidelser

 

 

 

Truede familier, sorg og krise

 

 

Ind imellem oplever vi desværre børn, som kommer i krise og vi handler ud fra vores sorg og kriseplan. Det vil den studerende blive inddraget i, i det omfang det er relevant

Andre specialiseringsmuligheder?

 

Mobbekuffert

Samarbejde med ressourcepædagoger